MERE DEMOKRATI, MINDRE BØVL Vi vil styrke borgernes mulighed for at få en reel stemme i de beslutninger, der vedrører deres hverdag. Reel involvering og indflydelse betyder, at vi vil inddrage borgere tidligere i processerne og sikre mere åbenhed om politiske beslutninger. Styrket dialog mellem kommune, erhvervsliv og civilsamfund skal sikre, at de bedste løsninger findes i samråd og samarbejde. Vi ønsker at reducere unødvendigt bureaukrati, så borgere, ledere og medarbejdere oplever mere mening, mere indflydelse og en mere effektiv kommune, hvor sagsbehandling er hurtig, forståelig og gennemsigtig. Mere åbenhed og gennemsigtighed i politiske og administrative beslutninger vil gøre det lettere for borgere at forstå og engagere sig i, hvordan kommunen udvikles. Vi vil også forbedre de digitale løsninger, så det bliver lettere at få adgang til oplysninger, ydelser og deltage i den politiske proces. Et stærkt demokrati kræver, at alle har en stemme og oplever, at deres input gør en forskel. Vi mener, at der er et særligt politisk ansvar for de borgere, der ikke normalt høres og ikke blander sig i den offentlige debat. For os er det helt afgørende, at ingen efterlades og alle oplever, at Hvidovre er en by, hvor fællesskabet rækker ud, inviterer ind, og at der gøres en særlig indsats for at nå alle. I vores fokus på et stærkt lokalt demokrati og åbenhed er det fortsat afgørende, at ikke-digitale borgere oplever at have lige så god og nem adgang og mulighed for indflydelse som digitale borgere. Vi anerkender at vores åbne, demokratiske og mindre bøvlede bureaukrati betyder, at der kan opstå fejl, når færre regler og bureaukrati fjernes. Vi mener dog, det er vigtigere at gøre op med nul-fejlskultur og bureaukratisk bøvl end at fortsætte, som vi gør i dag. Når der opstår fejl, skal vi være åbne, erkende og lære af dem. I HVIDOVRE
RkJQdWJsaXNoZXIy NjI5Mjg=