EN BY MED PLADS TIL ALLE BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BOLIGPOLITIK Vi ønsker en by med større sammenhæng, hvor udviklingen sker i takt med borgernes ønsker og behov. Flere ejerboliger og flere almene boliger er nødvendige for at sikre, at både unge, børnefamilier og seniorer har mulighed for at bo i Hvidovre. Samtidig skal vi sikre, at der opføres ældrevenlige og handicapvenlige boliger, der understøtter en varieret og inkluderende byudvikling. Hvidovre er fuldt udbygget, men ikke fuldt udviklet. Vi vil arbejde for, at kommunerne får større muligheder for at fastsætte boligtyperne via byplanlægningen, så vi sikrer en sund balance mellem ejer-, andels- og lejeboliger. I Hvidovre bør vi ikke være afhængige af private udviklere alene i by- og boligudviklingen. Afprøvning af idéer til byudviklingen i Hvidovre mener vi er vejen frem. Vi vil involvere og aktivere borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer for derigennem at finde frem til bæredygtig byudvikling, som udvikles i takt og i tråd med borgernes og erhvervslivets engagement. Det tror vi på skaber et godt byliv med dynamiske og attraktive by- og boligområder. Natur-, klima, og biodiversitet er en politisk topprioritet for os i både by- og boligudviklingen i Hvidovre. Vi har en vision om, at Hvidovre skal være den grønneste by i Hovedstadsområdet, så borgere og besøgende både kan se, høre og dufte, at natur og byliv går hånd i hånd. Vi vil sikre mere grønt og mere blå natur i Hvidovre. Det skal ske både kommunale områder og bygninger og sammen med alle private grundejere. Vi tror på, at en tydelig politisk retning, prioritering og opbakning til bynatur vil sætte endnu større fart i borgernes engagement og virkelyst. I HVIDOVRE
RkJQdWJsaXNoZXIy NjI5Mjg=