Amanda Irina Larsen - Socialdemokratiet 2025

Gå til indhold



Amanda Irina Larsen
Jeg er 28 år, født og opvokset i Hvidovre hvor jeg nu bor i sammen med min kæreste, vores hund og så venter vi en lille dreng til april.
Medlem af Kommunalbestyrelsen – Jeg trådte ind som 1. suppleant da Maria Durhuus blev valgt til folketinget.
Bestyrelsesmedlem i partiforeningen Avedøre Hvidovre Nord og i DSU Hvidovre.
Til dagligt er jeg i lære som låsesmed. Ved siden af min uddannelse er jeg fagligt aktiv i Dansk Metal, hvor jeg er tidligere formand for Metal Ungdom (jeg gik af som formand i november pga. kommende barsel).
En af mine store interesser er fodbold og jeg bruger meget tid sammen med min familie som også bor i Hvidovre.
Flere billige boliger til unge og ældre.
Der skal være plads til alle i vores by. Der mangler i høj grad boliger både til ældre som skal flytte fra et stort hus men også for unge som gerne vil flytte hjemmefra og gerne vil blive boende i vores skønne by. Priserne stiger og det er vigtigt at vi sikrer at man også kan have råd til at bo her om man er ung studerende eller folkepensionist.
Gode skoler og uddannelse til unge.
En af mine mærkesager sidste gang handlede om obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen – nu bliver der en realitet og vi skal sikre at det bliver en succes og at alle unge får muligheden for at komme ud på det praktiksted de ønsker. Derudover så bliver vores erhvervsskole TEC Hvidovre til en af regeringens klimaskoler – Det er stort for vores by og derfor skal vi have indflydelse på udviklingen og vi skal sikre bedre offentlig transport ud til Avedøre holme det er enormt vigtigt for området særligt når skolen bliver udvidet.
Styrk det frivillige og foreningerne
Vi skal styrke vores foreningsliv og de frivillige kræfter i vores by. Vi har fået et frivilligcenter og det skal vi udvikle så det kan udvikle vores foreninger og hjælpe dem. Jeg sidder i bestyrelsen i Frivilligcenter Hvidovre og har brugt de sidste par år på at kæmpe for at de andre partier i kommunalbestyrelsen ikke afskaffede det. Heldigvis lykkedes det at beholde det og nu skal vi sammen udvikle det.

Tilbage til indhold