Gå til indhold

Henrik W. Olsen - Socialdemokratiet 2025

Spring menu
Spring menu



Henrik W. Olsen
Souschef i Dansk Metal og bosat i Hvidovre i over 21 år. Jeg vil arbejde for god ledelse, stærkere samarbejde mellem erhverv og uddannelse samt et Hvidovre med fællesskab og udvikling.
Jeg er 53 år, gift med Mette, og sammen har vi to voksne børn. Min familie og jeg har boet i Hvidovre i mere end 21 år, og jeg har fulgt byens udvikling tæt – fra livet på Hvidovre Torv, ombygningen af Risbjerggård til kulturhus og nu fjernvarmeudrulningen i mit nærområde.
Jeg er uddannet svejser fra det tidligere Lindø stålskibsværft og arbejder i dag som souschef i Dansk Metals Organisationssekretariat, hvor jeg har ansvar for drift, udvikling samt ungdoms- og seniorarbejde. Gennem mit arbejde og mine mange bestyrelsesposter lokalt, nationalt og internationalt har jeg altid haft fokus på udvikling, fællesskab og ansvar.
I Hvidovre har jeg bl.a. været medlem af Erhvervskontaktudvalget i mere end 14 år. Jeg er medlem af AOF Danmarks hovedbestyrelse og er næstformand i AOF Hvidovre Daghøjskole. Derudover er jeg engageret i kulturlivet, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Sølvrådet ved Museum Kolding og i Arbejdermuseets rådgivende forbundspanel.
Jeg vil arbejde for god ledelse i kommunen, et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelser samt et Hvidovre, hvor man har lyst til at bo, vokse op og blive gammel i.
Jeg har været medlem af Socialdemokratiet siden 1990’erne og stiller nu op til kommunalvalget, fordi jeg vil være med til at sikre en kommune i fortsat udvikling, hvor vi passer på både mennesker og fællesskab.

Mine mærkesager:
  1. God ledelse i kommunen – jeg vil arbejde for, at der sættes fokus på uddannelse af ledere og mellemledere. Gennem god ledelse kan vi styrke trivsel, samarbejde og udvikling for de ansatte på Hvidovre Kommunes arbejdspladser.
  2. Erhvervsliv og uddannelse – jeg ønsker et tættere samarbejde mellem kommunens folkeskoler og erhvervsskolen TEC på Avedøre Holme, så vores unge får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder lokalt. Samtidig skal vi styrke efteruddannelsen for medarbejdere i Hvidovres virksomheder for at sikre kvalificeret arbejdskraft og høj beskæftigelse.
  3. Et attraktivt Hvidovre – jeg vil støtte de mange ansatte og frivillige i kommunens foreningsliv, som er med til at skabe fællesskab og liv i byen. Med fem S-togsstationer er Hvidovre allerede godt forbundet, men jeg vil arbejde for, at Metroen også kommer hertil, så Hvidovre Hospital kan blive et centralt stop på ruten.

Sæt dit kryds ved Henrik W. Olsen – Socialdemokratiet den 18. november 2025.
Tilbage til indhold